mandag den 28. september 2009

MD kagekonkurrence 2009

I uge 38 afholdtes der i MD en storslået kagekonkurrence. Man kunne præmieres for bedste udseende og bedste smag. Der var 17 kagebagere tilmeldt konkurrencen - dog deltog kun 16 personer! (Tsk tsk!)

Takket være alle de velvillige kagesmagere, blev der fundet frem til vinderen af bedste udseende (LEGK) og bedste smag (MOT).

Tak for god ro og orden - mon Lois arrangerer igen til næste år?

Herunder er først lidt stemningsbilleder fra kage-dagene, og herefter kommer billeder samt opskrift af de deltagende kager. Kagerne er listet i vilkårlig rækkefølge - dog står vinderne øverst. (Hvis ikke alle kager vises, kan man vælge i menuen "Blog Arkiv"til venstre)











BEDSTE SMAG: MOT's dragehale


Dragehalekage

Ingredienser:

  • Den perfekte overraskelse til særlige, uhyggelige lejligheder, hvor alle små, lysende, magiske væsner er forsamlet. Kaster trylleskær og magisk glød over hver en begivenhed, især til Allehelgensnat og årsdage.
  • Køkkenredskaber af den sælsomme slags: Det Mirakuløse forklæde, de Fortryllende grydehandsker og den Fantastiske hovedbeklædning
  • 1 tryllestav forklædt som en grydeske af træ
  • 1 tynd pensel lavet af det fineste havfruehår
  • 1 håndfuld hokuspokuspulver
  • Gammel hekse bagepapirs hud

Ingredienser til et halestykke på ca. 1½ kilo:

  • 4 drageæg
  • 2 dl lækkersukker
  • 100 knuste myggenødder
  • 1 ¼ spiseskefulde knust kartoffelmyremel
  • 2 spiseskefulde paddebagepulver
  • 3 dl drømmefløde
  • 3-4 sølvskefulde sødet flagermusehjertemos fra den onde fyrst Hindbærs slot (Kan med fordel erstattes af: En pose optøede hindbær moset let med ca 2-3 spsk flormelis + En håndfuld hindbær tilsættes hele)
  • 500 g af det fineste og blødeste marcipanfarvede jomfruhud, der kan opdrives
  • Flormelis
  • Ækelgrøn magisk frugtfarvesalve til professionelle hekse

Fremgangsmåde:

Tilberedningstid: Ca. 2 timer og 10 min.

Arbejdstid: Ca. 1 time.

Bagning:
6-8 minutter i en 250 grader varm ovn.


Sådan gør du:

1. Pisk drageæggene og lækkersukkeret grundigt sammen.


2. Bland kartoffelmyremel, de knuste myggenødder, paddebagepulveret og vend det i drageæggemassen. Bland det hele grundigt, men forsigtigt.


3. Dæk en bradepande på ca. 40x50 cm med bagepapir (smurt m smør) og hæld den flydende dej ned i den. Fordel massen jævnt og bag den først ca. 4 minutter i ovnen til den er let gylden, læg så et stykke bagepapir (smurt m smør) over og bag den i yderligere et par minutter. (Hvis det bobler undervejs så er alt helt i orden).


4. Mens kagen er i ovnen, lægger du et andet stykke bagepapir på køkkenbordet og drysser lækkersukker jævnt fordelt hen over det.


5. Vend den færdigbagte og let afkølede kage over på dette stykke papir. Det kan være nyttigt at gøre brug af magiske fingre og en trylleremse lavet til formålet.


Skumsprøjtende hvale og højtflyvende svale, kom smag min ulækre, hæslige hale


6. Pisk drømmefløden og tilsæt de mosede flagermusehjerter fra fyrst Hindbærs slot og bland det godt.


7. Fordel blandingen jævnt over den afkølede kage, drys nogle friske, hele flagermusehjerter hen over og rul forsigtigt dragehalen sammen ved hjælp af bagepapiret.


Her er det absolut en fordel at være i besiddelse af blide alfefingres snilde.


8. Nu kommer vi til det sjoveste for heksebørn og det, alle voksne hekse gruer mest for:


Tag 400 g af det bløde marcipanfarvede jomfruhud, kom det i en stor skål og tilsæt en smule ækelgrønne frugtfarvesalve. Tilsæt flormelis til det ikke klæber. Ælt det godt igennem og vær tålmodig...til sidst skal farven have en månegrøn kulør.


9. Tag de sidste 100 g jomfruhud og farv det mørkegrønt, eller mindst to toner mørkere end den månegrønne.


10. Rul de 400 g ud i ca. 3 mm tykkelse (nemmest i en stor frysepose hvor bundet er klippet af) .


11. Fold det så forsigtigt men stramt om kagen og skjul enderne under halestykket.


12. Form dragens finner af de 100 g mørkegrøn hud og placer dem forsigtigt ned langs haleryggen. Finnerne hænger bedre fast, hvis du bruger en smule vand fra Underverdenen.


13. Mal skæl på halen med den ækelgrønne frugtfarvesalve og den tynde pensel lavet af det fineste havfruehår.


14. Lad halen køle af i en time og slut af med at skære begge ender af med en uhyggeligt skarp kniv.


Heksetip: Til særlige lejligheder kan du prøve at undlade den ækelgrønne farve og lave en yderst sjælden albinodragehale. Mal finnerne og skællene med en mudderbrun frugtfarvesalve.


Afslut seancen med at drysse en håndfuld hokuspokuspulver hen over kagen.


Opbevares i dragens naturlige omgivelser, en kølig og mørk grotte, indtil den serveres uhyggeligt frisk. Glæd dig til at se dine gæsters forfærdede ansigter.


YDERST VIGTIGT: Den ældste heks, som er til stede, skal have det første stykke og indtage den første bid, sådan som respekten over for drager og traditionen foreskriver det.

BEDSTE UDSEENDE: LEGK's kage i 2 lag


TLAR's metodeudviklings-citronkage


STIL's rabarber-marengskage


LKJ's lagkage


JWPE's rabarber-chokolade-tærte


Jette synes ikke kagen lykkedes helt som den skulle - selvom den dog smagte godt! Hun har nu forsøgt at bage den igen til en anden anledning hvor den blev helt mislykket. Hun synes ikke at andre skal udsættes for den samme irriterende oplevelse, så derfor ingen opskrift på denne kage!

JWOL's Tosca(?)-tærte


CJL's cheesecake


DKY's MD-kage


Den ukendtes citronmåne


1. Køb en halv citronmåne (gerne fra tanken)
2. Spis selv et lille stykke inden servering
3. Sæt 3 Surgiflo-sprøjter i kagen og drys sporadisk 2 sprøjter ved siden af!
4. Voila - hvorfor vil ingen tage æren for denne kage...?

LOIS's pingvin mud-kage



MAGJ's kanelsnegle


20-25 stk


Dejen:
300 gram mel
100 gram smør/margarine
50 gram gær
1 spsk. sukker
½ tsk. Salt
1 æg
1 dl mælk

Remonce/fyld:
2 tsk. kanel
100 gram smør/margarine
100 gram brun farin
Mælken lunes og gæren opløses. De øvrige ingredienser blandes i. (smørret kan med fordel smeltes i det lune mælk). Det hele æltes og hæver til dobbelt størrelse ca. 45 min.
Dejen rulles til en firkant med en kagerulle og remoncen smøres på. Rulles som en roulade og skæres i skiver som presses flade og sættes på en plade med bagepapir. Hæver ca. 20 min tildækket. Pensles med æg og bages i ca. 8 min. ved 220 ºC.

Kan pyntes med glasur – jeg plejer dog at drysse hvidt perlesukker på, da det ikke bliver helt så fedtet. Det skal drysses på efter penslingen og inden bagningen.
Desuden plejer jeg at lave dobbelt portion, da de sagtens kan fryses. Og de skal nok blive spist!


HUSK: Kanelbullens dag den 4. oktober!

LSPL's økologiske honningkage


KLA's marengskage



Marengs lagkage


Du skal bruge:
Dej:4½ æggehvider250 g flormelis
Karamelsauce:2½ dl fløde60 g flormelis2 tsk vaniljesukker8 spsk sirup
Fyld:2½ dl fløde5 dl creme fraiche 18%5 æbler

Sådan gør du:
Bagetid:
45-50 min. ved 140° C.

Dej: Pisk æggehviderne stive, kom flormelis i lidt ad gangen. Pisk til massen er helt stiv og blank. Form: Smør bagepapir med smør og bred marengsmassen ud på 2 bageplader i 2 lige store cirkler (ca. 25 cm i dia.). Karamelsauce: Kog fløde, flormelis, vaniljesukker og sirup uden låg ved svag varme i 10-15 min. til karamelsaucen er gylden og tyk. Sæt saucen på køl.Fyld/pynt: Kom æbler i tern i cremefraiche og vend forsigtig flødeskum i. Lun karamelsaucen, så den er fyldende - og kom halvdelen på den ene bund. Hæld æblemassen over. Læg den anden bund over som låg og fordel resten af karamelsaucen derpå - og pynt med æbleskiver.



Tips: Bunde og karamelsauce kan laves dagen før.

TAML's sørøver-banankage



Opskrift på banankage (sørøverskib :-))
9 æg
6 dl sukker
6 tsk vaniliesukker
400 g mel
3 tsk bagepulver
400 g smeltet smør
5 mosede bananer
ca 300 g hakket chokolade
evt hakkede nødder
og flormelis til glasur
(det er en stor portion)
rør sukker og æg sammen. smelt smør. tilsæt alle ingredienser - gerne med røremaksine
smør form og drys med mel - hæld overskydende væk. Fyld dej i. bag ved 175 g.c. i 35-min -1,15 time afhængig af form og str. osv....kagen hviler 10 min i form og tages ud

LINM's rugbrødslagkage



CADU's roulade-sprøjte




HTAL's gulerodskage

Hanne`s gulerodskage
2 kop sukker
3 stk æg
1 kop rosiner
2 kop kokosmel
1 kop solsikkekerner
2 kop revet gulerødder
2 kop mel
1 tsk.natron
1 tsk. kanel
1 tsk vanilje
1 kop smeltet margarine
Sukker og æg piskes til skum.
Rosiner, kokosmel, solsikkekerner, gulerødder, mel, natron, kanel,
vanilje blandes og blandes i sukkerblandingen
Smeltet margarine tilsættes og blandes forsigtigt.
Hældes i en smurt form.
Bages ved 190 grader i ca.50 minutter.